Vedtægter
Paragrafferne er til medlemmernes orientering uddybet i håndbogen.
§ 1. Foreningens navn er IDEEME
Stk. 2. Det er en frivillig forening.
Stk. 3. Foreningen er uafhængig af partipolitik og religion.
Stk. 4. Foreningen er hjemmehørende i Odense kommune.
Stk. 5. Foreningens adresse forefindes på den officielle hjemmeside; www.ideeme.dk.
§ 2. Forenings primære formål er jf. en tredelt vision i prioriteret rækkefølge:
- At være en platform for forretningsskabelse; eksempelvis udvikle koncepter baseret på egne idéer, løse eksterne problemstillinger på ad hoc basis, eller indgå som sparringspartner i et længerevarende samarbejde.
- At lære og konstant udvikle os professionelt og personligt gennem praksis.
- At bidrage til at skabe bedre synergi imellem de forskellige innovations-relaterede organer, som opererer i regionen, med det mål at effektivisere innovation og gøre det nemmere at være iværksætter.
Missionen er den vej der skal lede os hen til visionen, og ligesom denne er missionen tredelt:
- Primært vil IDEEME udøve entreprenørskab ved at arbejde på egne idéer. Der ud over er det ambitionen at bidrage til problemløsning i industrien, samt gøre vores til at skabe mere sjov og leg blandt offentligheden. Mens de operationelle rammer er fastlagt, hviler det på det enkelte team at vurdere, hvordan en given opgave bedst løses. Derved sikres muligheden for at løse en bred vifte af forskellige opgaver, gennem en dynamisk forretningsmodel.
- Loyale medlemmer, med bredt favnende kompetencer og en passion for innovation, skal bidrage til at vi konstant udvikler os. I en kultur hvor det man opfordres til at eksperimentere og hvor det er okay at fejle, skal det sikre medlemmerne praktisk erfaring.
- Et bredt netværk indenfor innovations-miljøet skal give en forståelse af, hvordan de forskellige huse er indrettede. Ved fokuseret at mappe netværket, kan vi skabe en konstruktiv dialog på tværs af organisationer, institutioner og individer.
IDEEME en projekt- og eventorienteret forening med følgende værdier:
- Lighed, tillid og respekt
- Samarbejde og kompetencedeling
- Huske de barnlige værdier
§ 3. Medlemsberettigede er alle, hvis interesser stemmer overens med foreningens formål.
Stk. 2. Der er fokus på tværfaglighed, og henvender sig til studerende såvel som alle andre.
Stk. 3. Anmodning om optagelse som medlem rettes til bestyrelsen, som er beslutningsdygtig. Bestyrelsens eventuelle afslag på anmodning om optagelse kan af den pågældende – eller af et medlem – ankes til førstkommende ordinære generalforsamlings endelige afgørelse.
Stk. 4. Der betales et årligt kontingent, som fastlægges på årsbasis på generalforsamlingen.
Stk. 5. Bestyrelsen kan midlertidigt suspendere et medlem af foreningen, hvis bestyrelsen har belæg for at medlemmet har skadet foreningen, eller ikke længere opfylder medlemsberettigelsen. Suspenderingen har højst virkning til førstkommende generalforsamling, hvor sagen tages op igen. En egentlig ekskludering kan kun ske på generalforsamlingen.
§ 4. Organisationen består af en bestyrelse på fem personer.
Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på 2 år. Der vælges desuden to suppleanter for en periode på 1 år.
Stk. 3. Bestyrelsen varetager som minimum rollerne Formand og Kasserer.
§ 5. Generalforsamlingen er øverste myndighed i IDEEME. Ordinær generalforsamling afholdes årligt i februar eller marts måned og indkaldes af bestyrelsen med mindst 30 dages varsel – pånær stiftende generalforsamling, hvor varslen er 14 dage. Et aktivt medlemskab giver adgang og stemmeret.
Stk. 2. På generalforsamlingen vedtages alle beslutninger, der vedrører indholdet i vedtægterne.
Stk. 3. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Et medlem kan forlange skriftlig afstemning, og ved stemmelighed er et forslag bortfaldet. Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt.
Stk. 4. Gennemførsel af en vedtægtsændring kræver 2/3 af de på forsamlingen fremmødte medlemmers stemmer.
Stk. 5. Dagsordenen indeholder som minimum følgende:
- Valg af dirigent og referent.
- Bestyrelsens beretning.
- Kassererens forelæggelse af regnskab.
- Valg af bestyrelse.
- Fordeling af administrative roller.
- Vedtægtsændringer og andre forslag.
- Eventuelt.
Stk. 6. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
Stk. 7. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig såfremt 1/3 af medlemmerne er til stede.
Stk. 8. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes når bestyrelsen beslutter det eller mindst 1/4 af medlemmerne skriftligt kræver det. Indkaldelsen sker under iagttagelse af samme procedure som til en ordinær generalforsamling. En ekstraordinær generalforsamling indkaldes med mindst 14 dages varsel.
§ 6. Beslutninger, der falder uden for generalforsamlings regi, kan vedtages på daglig basis.
Stk. 2. Beslutninger, der vedrører foreningen generelt, kan vedtages som bestyrelsen finder det passende.
Stk. 3. Beslutninger, der vedrører det enkelte projekt, tages af det enkelte team.
§ 7. De administrative roller, som ikke er bestyelsesrelaterede, kan varetages af et hvilket som helst medlem.
§ 8. Kun foreningens formand og kasserer er bemyndiget til at administrere foreningens økonomi i den daglige drift.
Stk. 2. Ingen repræsentanter eller bestyrelse, hverken formand, eller teamledere, kan på vegne af foreningen oprette kreditter eller stifte gæld. Bestyrelsesmedlemmer samt medlemmer, der i IDEEME udfører kort- eller langtidsvarende tillidsposter, er ulønnede, og må på ingen måde have privatøkonomiske eller forretningsmæssige økonomiske interesser i udøvelsen af bestyrelses- eller tillidspostopgaver, der kan skade foreningen.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder hvert år et budget til godkendelse på generalforsamlingen. Foreningens regnskab følger kalenderåret. Regnskabet skal underskrives af revisor og af samtlige medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen vælger selv foreningens revisor.
§ 9. Opløsning af IDEEME kan alene besluttes, af 2 efter hinanden med mindst 14 dages mellemrum, afholdte generalforsamlinger, såfremt 2/3 af de afgivne stemmer på begge generalforsamlinger er for opløsningen. Ved ophør træffer den sidst afholdte generalforsamling beslutning om anvendelse af formue og aktiver, der skal anvendes til almennyttige formål.
§ 10. Foreningens medlemmer har pligt til at kende vedtægter og reglement (håndbog) for foreningen.
Du kan desuden hente en kopi af foreningens :
Tilføj i Google






