IDEEME handler om at skabe rammerne for idérige ildsjæle, som søger et sted hvor idéer deles, videreudvikles og realiseres. Til forskel fra de forskellige væksthuse, opererer IDEEME ikke som konsulent og sparringspartner, men varetager den konkrete innovation internt.
Vision
IDEEME’s vision er trefoldig.
1. At være en platform for forretningsskabelse; eksempelvis udvikle koncepter baseret på egne idéer, løse eksterne problemstillinger på ad hoc basis, eller indgå som sparringspartner i et længerevarende samarbejde.
2. At lære og konstant udvikle os professionelt og personligt gennem praksis.
3. At bidrage til at skabe bedre synergi imellem de forskellige innovations-relaterede organer, som opererer i regionen, med det mål at effektivisere innovation og gøre det nemmere at være iværksætter.
Mission
Missionen er den vej der skal lede os hen til visionen, og ligesom denne er missionen tredelt.
1. Primært vil IDEEME udøve entreprenørskab ved at arbejde på egne idéer. Der ud over er det ambition at bidrage til problemløsning i industrien, samt gøre vores til at skabe mere sjov og leg blandt offentligheden. Mens de operationelle rammer er fastlagt, hviler det på det enkelte team at vurdere, hvordan en given opgave bedst løses. Derved sikres muligheden for at løse en bred vifte af forskellige opgaver, gennem en dynamisk forretningsmodel.
2. Loyale medlemmer, med bredt favnende kompetencer og en passion for innovation, skal bidrage til at vi konstant udvikler os. I en kultur hvor det man opfordres til at eksperimentere og hvor det er okay at fejle, skal det sikre medlemmerne praktisk erfaring.
3. Et bredt netværk indenfor innovations-miljøet skal give en forståelse af, hvordan de forskellige huse er indrettede. Ved fokuseret at mappe netværket, kan vi skabe en konstruktiv dialog på tværs af organisationer, institutioner og individer.
Værdier
Værdierne er et udtryk for et fælles mind-set, medlemmerne skal føle sig inspirerede til at følge. Disse værdier skal ses som den næring, der gør os i stand til at følge missionen.
- Lighed, tillid og respekt
- Alle er lige
- Respektere hinandens input, de der ikke er eksperter har et nyt syn på sagen
- Stole på at vi kan dele vores idéer med hinanden
- Respektere rammerne og konceptet
- Samarbejde og kompetencedeling
- Sammen er vi stærkest
- Ved at sparre, udvikler vi os
- Det er her vi differentierer os mest fra de andre spillere på markedet
- Vi skal være loyale for at turde dele vores idéer
- Huske de barnlige værdier
- Børn stiller spørgsmål
- Børn er nysgerrige
- Børn leger
- Børn prøver, fejler, og prøver igen
- Børn er ærlige og ligefremme
- Børn laver kun det de brænder for

Tilføj i Google






